Dine tænder og dit tandkød under graviditeten
Det kan måske være en god ide at få en ekstra tid hos din tandlæge, når du er gravid. I
gamle dage sagde man, at hvert barn kostede en tand, men det er blot en
ammestuehistorie. Der kan dog godt opstå problemer med dit tandkød og tænderne
under graviditeten. Måske opdager du, at dit tandkød lettere bløder, især når du børster
tænder.
For tænder og tandkød gælder det, som før du blev gravid, at tænderne skal holdes rene
med tandbørste og fluortandpasta. Alle bør også bruge tandtråd eller mellemrumsbørster.
Hvis du har morgenkvalme, så børst kun tænderne let om morgenen og gør mere ud af
det om aftenen.
Tandbehandlinger
Planlæg at have 1 til 2 besøg på tandklinikken i forbindelse med graviditeten. Søg også
behandling hvis du pludselig observerer noget usædvanligt, f.eks. blødning fra tandkødet
i forbindelse med tandbørstning.
Det vil under graviditeten ikke være hensigtsmæssigt at
påbegynde en større behandling, der uden problemer kan vente til efter din graviditet.
Men du kan roligt komme på tandklinikken under graviditeten. Der foretages ikke
behandlinger, der kan skade dit barn.
Hvordan undgås tandproblemer?
Under graviditeten har dine tænder og dit tandkød brug for ekstra opmærksomhed.
Regelmæssig tandbørstning og renholdelse af tandmellemrum, en ernæringsmæssig
sund sammensat kost og regelmæssigt besøg hos tandlægen vil være med til at reducere
de tandproblemer, der kan følge med en graviditet. ¨
Huller i tænderne opstår, når bakteriebelægninger får lov til at sidde uforstyrret i længere tid. Når bakterierne jævnligt får tilført sukker, som de omdanner til syre, giver det huller i tænderne.
Hvilke problemer kan opstå i munden under graviditeten?
En del kvinder oplever tandkødsbetændelse (Gingivitis) under graviditeten. De
observerer, at farven på tandkødet bliver mere rødt, at det hæver langs tandkødskanten
og at blødning kan forekomme under tandbørstning.
Det ændrede hormonniveau øger tandkødets reaktion på den plak (belægninger), der
sidder på tandens overflader og på tandkødet.